The course, held in English, comprises four evening sessions, for a registration fee of EUR 360.

For more indepth information about the course, please click here.
To register for the course, please contact BBi directly:

Phone: +34 634 451 068
E-mail: info@bbi-spain.es
Web : www.bbi-spain.es

Ifølge en artikel i Berlingske Tidende den 13.03.2012 bruger virksomheder i stigende grad kreative spil, når forandringer skal forberedes og kompetencer udvikles.

BBi faciliterer sammen med en samarbejdspartner et nyt, kreativt bud på kompetenceudvikling, nemlig et professionelt og underholdende brætspil, der gør det nemmere at samarbejde med mennesker, der tænker og handler anderledes end en selv – både indenfor og udenfor virksomheden.

Brætspillet foregår som en workshop på arbejdspladsen, hvor en spilleder styrer processen. Spillet fører til beslutninger om, hvordan deltagerne allerede dagen efter vil forbedre deres tværgående samarbejde.

Samarbejde på tværs af forskelle er en vigtig konkurrenceparameter. Forskelle er nødvendige for nytænkning, og de er en del af den globale hverdag, hvor mange arbejder på kryds og tværs af faggrænser og landegrænser. Men forskelle kan også føre til misforståelser og ressourcespild, hvis ikke de ledes professionelt.

Dette spil udvikler deltagernes interkulturelle kompetencer i bred forstand. Et mere effektivt samarbejde på tværs af forskelle giver større videndeling, hurtigere reaktionstid og bedre resultater på tværs af faggrænser, nationaliteter, arbejdsfunktioner og personligheder.

Den danske forskerskatteordning, som giver højtkvalificerede udlændinge mulighed for at opnå en skatterabat ved at arbejde i Danmark, blev indført netop for at tiltrække flere dygtige udlændinge til Danmark.

Se artikel i Berlingske den 13.02.2012 eller på http://www.kraka.org/sites/default/files/aktuelt_fokus_forskerskatteordningen_lokker_hoejtloennede_udlaendinge_til_danmark.pdf

For yderligere

information, se vedhæftede link: Working as a foreign Manager in Catalonia 10th of February 2012

Jane Mølgaard har gennem sin karriere arbejdet internationalt med forretningsudvikling, salg og markedsføring. Jane har en bred erfaring fra undervisnings- og rekrutteringsbranchen.  På Copenhagen Business School medvirkede hun til at starte og udvikle Full-Time MBA programmet, og endvidere har hun arbejdet med salg og forretningsudvikling i en international rekrutteringsvirksomhed. Med sin brede kommercielle erfaring er Jane vant til at samarbejde med beslutningstagere på alle niveauer og har de bedste forudsætninger for at kunne udvikle BBi’s samarbejdsrelationer.

Jane er uddannet BA i engelsk og tysk fra Ålborg Universitetscenter og MA i International Business Communication fra Copenhagen Business School.

Hilti valgte bl.a. BBi Danmark fordi vi på baggrund af interviews udarbejder individuelt træningsforløb samt en hurtig ”First check” som allerede efter 3 seancer sikrer, at vi er på sporet. Forløbet sluttes med en online sporgtest som sikrer at målet er opnået.

Formålet er helt at tilpasse undervisningen til personens brug af dansk i en hverdag som salgschef. F.eks. har sprogkonsulenten trænet dansk i forbindelse PU samtaler, virksomhedens værdier, budgetter, virksomhedspræsentationer, produktpræsentationer, salgstal, vanskelige samtaler og med meget mere.

Forløbet var på i alt 160 lektioner.

Alle lektioner har med stor fordel været afholdt på personens privatadresse. Helt uden forstyrrelser og afbrydelser, hvilket har betydet en endnu større koncentration og hermed udbytte af undervisningen.

HR Director i Hilti A/S Vibeke Slot Vahlkvist udtaler bl.a. ”Jeg anbefaler gerne BBi Danmark både internt som eksternt i forbindelse med lignende forløb.”

Det var i en sen aftentime – eller tidlig nattetime, alt efter temperament – at aftalen faldt på plads:

Partiernes videnskabsordførere sad sammen på Christiansborg og forhandlede den såkaldte globaliseringspulje på plads. Da de gik på weekend i fredags, var der afsat 767 millioner kroner til strategisk forskning i energi, miljø, sundhed og landbrugsproduktion.

Prioriteringen afspejler det store fokus, Danmark de seneste ti år har haft på naturvidenskab.

Et fokus, som videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) ved alt om, eftersom hun i sit forrige job som direktør for Danfoss Universe sad med i regeringens arbejdsgruppe for en ’National strategi for natur, teknik og sundhed’.

Inspireret af naturvidenskaberne
For otte måneder siden blev den 46-årige sønderjyske karrierekvinde imidlertid udnævnt til Danmarks videnskabsminister af de konservatives formand, Lene Espersen.

Og nu oplever Charlotte Sahl-Madsen, hvordan både sprogprofessorer, museumsfolk og dansk erhvervsliv mere eller mindre desperat har efterlyst hendes støtte til sprogfagene på humaniora eller i det mindste en langsigtet sprogpolitik i Danmark, hvor landets tre største universiteter i København, Århus og Odense lige nu er i færd med at omlægge en lang række selvstændige sproguddannelser, så de enten bliver nedlagt eller sammenlagt på mere generelle sprog- og kulturstudier.

De seneste uger har blandt andre dekanerne for de humanistiske fakulteter, Dansk Magisterforening, Dansk Erhverv, DI og en lang række sprogprofessorer her i Politikens spalter efterlyst videnskabsministeren i debatten.

Og da Charlotte Sahl-Madsen i fredags gik på weekend efter veloverståede globaliseringsforhandlinger, holdt hun da heller ikke helt fri.

Søndag erklærede hun, at hun sammen med undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil iværksætte en national strategi for fremmedsprogene i Danmark, som det fremgår af forsiden 1. sektion af dagens Politiken. Sahl-Madsen er inspireret af arbejdet med strategien for naturvidenskaberne.

Vil ikke stoppe omlægninger
Meldingen vækker begejstring hos både erhvervslivet og på universiteterne, hvor flere prominente humanister er enige om, at Charlotte Sahl-Madsen forekommer »en kende mere lydhør« end sin forgænger, Helge Sander (V), der blev kendt for sin kontante filosofi om, at dansk forskning skulle bevæge sig »fra tanke til faktura«.

Men de aktuelle dramatiske omlægninger på universiteternes mindste sprogfag, som har mødt så megen kritik, hverken kan eller vil hun imidlertid stoppe, erklærer Charlotte Sahl-Madsen. Faktisk vil videnskabsministeren ligefrem skære i støtten til de mindste sprogfag.

Lige nu får hvert af de mindste sprogfag godt 400.000 kroner i årlig støtte fra finanslovens såkaldte småfagsordning. Fremover skal faget kun støttes på ét universitet, mener Charlotte Sahl-Madsen.

Eksempel: Alle landets største universiteter tilbyder p.t. græsk som sprogfag, men fra næste år vil kun ét universitet kunne modtage støtte til græsk.

»Vi har som samfund brug for at uddanne kandidater inden for mange forskellige sprog, og de små fag rummer også inspiration til at forstå vores samfund og kultur. Men når der i en periode er begrænset søgning til faget, så undgår vi at udvande det faglige miljø ved at samle det på ét sted og således opnå en kritisk masse«, siger videnskabsministeren.

Samfundets behov
Charlotte Sahl-Madsen er således også meget positiv over for eksempelvis Københavns Universitets nye planer om at slå små selvstændige sproguddannelser som arabisk, persisk og hebraisk sammen med en række andre uddannelser på et bredt studie ved navn ’Mellemøstens sprog og samfund’:

»Vi vil have uddannelser, der matcher samfundets behov. Det er ikke nyt, at universiteterne tænker tværfagligt, eller at de har det behov, men jeg tror, at det er noget, samfundet får brug for endnu mere af fremover. De humanistiske fakulteter har været gennem nogle store, men rigtige og kærkomne omvæltninger de seneste år. Og det er klart, at de lige har skullet finde sig til rette, men jeg synes bestemt, at humaniora selv er i færd med at indrette sig på den fremtid«.

»Jeg har været ude på Københavns Universitet og få præsenteret arbejdet inden for humanistisk innovation, og det er en spændende måde at tænke humaniora ind i samfundets behov på. For mig er alt det her ikke udelukkende et spørgsmål om økonomi, det er et spørgsmål om at tænke humaniora ind i nye sammenhænge«, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Kritikerne har de seneste uger påpeget, at nedlægningen af selvstændige sproguddannelser og øget tværfaglighed vil betyde, at Danmark mister en masse specialisering.

Har Danmark brug for flere generalister eller flere specialister i fremtiden?

»Der er brug for flere sprogfag, der matcher samfundets behov. Og jeg har stor tillid til, at universiteterne kan sikre det niveau med de nye tiltag, som vi jo altså taler sammen om. Danmark er under et meget stort globalt pres, og vi skal simpelthen øge vores globale indsigt«.

LÆS OGSÅ http://politiken.dk/kultur/ECE1098486/minister-afviser-hjaelp-til-kriseramte-sprog/

Landets universiteter er i fuld gang med at nedlægge en lang række selvstændige sproguddannelser.

Alene Københavns Universitet vil nedlægge omkring 20 sprogfag som selvstændige uddannelser, herunder arabisk, russisk, italiensk, græsk og latin. Aarhus Universitet nedlægger fra næste år græsk og latin som selvstændige uddannelser, og på Syddansk Universitet er flere østeuropæiske sprog slået sammen.

»Sprogfagene bliver kørt ud på et sidespor. Det er ikke bare et kulturtab, men også et tab i forhold til Danmarks muligheder på verdensplan«, siger forfatter og lektor i fransk på Københavns Universitet Jørn Boisen, som i et åbent brev sammen med 11 andre professorer og lektorer har advaret kraftigt imod at lægge sprogfagene »i ruiner«.

»Eksempelvis har diplomatiet og erhvervslivet brug for kandidater, der kan andet og mere end engelsk, og som har en kvalificeret forståelse af andre landes sprog, kultur og politik. Men efterhånden er vores kendskab til selv store europæiske sprog blevet så perifert, at de forekommer os lige så eksotiske som malaysisk«, siger Jørn Boisen.

Globalt snæversyn

Nedlægningerne skyldes dels, at færre studerende søger ind på sproguddannelserne, dels de senere års politiske krav om øget beskæftigelse og ditto ’samfundsmæssigt afkast’ af humanister.

Derfor har Danmarks tre største universiteter valgt at lægge de mange små sproguddannelser sammen til mere generelle uddannelser med mulighed for sprogmoduler og studieophold i udlandet.

Eksempelvis vil Københavns Universitet slå arabisk, persisk, hebraisk og egyptologi sammen på uddannelsen Mellemøstens sprog og samfund, ligesom universitetet fremover ikke vil uddanne kandidater i russisk, men slå det sammen med bl.a. tyrkisk og Balkan-studier.

Men dermed ryger specialiseringen, og Danmark mister afgørende ekspertise, mener direktøren for Ny Carlsberg Glyptotek, Flemming Friborg, som sammen med otte museums- og forskningsinspektører advarer mod »globalt snæversyn«:

»Der er ingen tvivl om, at det her en svækkelse af sprogfagene. Det nytter ikke, at man sælger ud på den her måde, for selvfølgelig risikerer Danmark at miste masser af viden og specialisering. Lur mig, om det ikke netop bliver specialuddannelsen på sprogfagene, der kommer til at lide under de nye studiemodeller. Men sprog er kultur, og sprog er udblik, og udblik er altid vigtigt. Både oldtidens og nutidens sprog er nøgler til forståelse af den kulturarv, som er en forudsætning for Danmarks ageren i det globaliserede samfund«, siger Flemming Friborg.

Sammenlægning for at bevare

Imidlertid går øvelsen ud på at bevare sprogfagene snarere end at nedlægge dem, lyder det samstemmende fra lederne af de humanistiske fakulteter i Århus, Odense og København.

»De små fag bliver lagt ind under nogle større og bæredygtige uddannelser, så vi bevarer ekspertisen. Men vi har en stor mission i at prøve at få samfundet til at forstå, at vi uden humaniora bare er en vækstmaskine. Vi bliver kulturløse og dannelsesløse«, siger dekan Kirsten Refsing fra Københavns Universitet.

Udviklingen følges tæt af dansk erhvervsliv. Både Dansk Erhverv og Dansk Industri har fokus på, at kendskab til fremmede sprog og kulturer kan være afgørende for import og eksport af danske varer.

»Det er fornuftigt, at universiteterne prøver at gå økonomisk til værks. Det er meget dyrt at opretholde et helt studie, hvis der er meget få studerende. Men jeg synes til gengæld, at man på hele sprogområdet mangler en overordnet plan. For hvad er sprogbehovene i fremtiden? Det skylder vi som samfund at finde ud af. Lige nu sejler vi helt uden kompas, og jeg kunne godt tænke mig at få en vis retning«, siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, som i flere år har forsøgt at få Videnskabsministeriet til at sætte sig i spidsen for en fremskrivning af behovet for sprogkompetencer.

Millionbesparelser

De små sprogfag bliver yderligere presset, fordi Videnskabsministeriet netop har varslet en nedskæring i tilskud til småfag, så en kandidatuddannelse i eksempelvis latin eller arabisk kun kan få tilskud på ét universitet, selv om den tilbydes på flere universiteter.

Samtidig varsler et budgetoplæg på Københavns Universitet millionbesparelser, som vil ramme selv institutter for store sprogfag som engelsk, tysk og fransk.

LÆS OGSÅ: http://politiken.dk/kultur/ECE1091586/danske-universiteter-nedlaegger-sprogfag/